En historieopfattelse med Pynchon.

moderne historie er ikke en kamp mellem utopi og fascisme. kampen står mellem
something like this: An enormous technological leap occurred in the decades around 1900. This advance was fired by some mixed-up combination of abstract mathematical speculation, capitalist greed, global geopolitical power struggle, and sheer mysticism. We know (roughly) how it all turned out, but if we had been living in those years it would have been impossible to sort out the fantastical possibilities from the plausible ones. Maybe we could split time and be in two places at once, or travel backward and forward at will, or maintain parallel lives in parallel universes. It turns out (so far) that we can’t. But we did split the atom — an achievement that must once have seemed equally far-fetched. Against the Day is a kind of inventory of the possibilities inherent in a particular moment in the history of the imagination. It is like a work of science fiction written in 1900.[7]

Det er denne bevægelse der er central - fx når der skrives, at temaet er nogle 'fremskridt?', er globale geopolitiske kampe og mysticisme siges, at være fremskidt. Dette er i langt højere grad en historie opfattelse og historieopfattelsen går således; Der er altid i historierne denne uvisse fremtid, de mærkelige ideer, mulighederne for at skille ideer der kommer til at fungere i fremtiden fra dem som stadig idag virker som værende langt ude i fremtiden, er ikke særligt veludviklet. Vores historie foregår i denne historie, via en masse modsatrettede, for hinanden skjule ideer. Det er ikke de mærkelige ideer, det er udpegningen af dem, dengang var de ikke så mærkelige. Den anden pointe er, at vi skal være opmærksomme på hvad vi blev til at, af denne forvirrede historie, som aldrig havde den klarhed som den ser ud idag. Historien er ikke klar, den har ikke den klarhed vi selv ser den med. Dette er pointen.
OG så skal det sgu lige nævnes: forfatteren af det ovenforstående om inherent vice, har tydeligt ikke fattet historie-opfattelsen, for det er sgu ikke sådan at vi ved hvad der er blevet til. We know (roughly) how it all turned out", er totalt fucked up at sige, det smadre virkelig Pynchons roman, ødelægger den og det sker ganske tit, for det er historiske romaner for nutiden og det er en science fiction roman fra idag. Det er sådan en science fiction roman der skulle skrives om nutiden. Denne klarheds fetish, idag er sgu da i det mindste klar, det kan godt være de ikke var det tideligere og derfor kan man skrive sådanne fabelagtigt spravlede romaner og det er da interesant, at man kan det, at historien engang var så mangfoldigt, usikkert et sted... med så mange muligheder, så mange potentialiteter og ingen rigtige måder, at skille den ene fantastiske mulighed fra den anden. Nej sådan er det jo ikke, historien og dens mærkelige muligheder har sgu ikke rigtigt ændret sig, det er også sådan idag og det vil vi gerne fortælle historien om... dette er også historien om hvordan verden ikke blev god, ikke blev bedre, om hvordan det aldrig har været dens retning og hvordan det eddermanme ikke skal være det, det skal kraftedme ikke være vejen... vi søger ikke godhed, vi søger sandhed og sandheden den er hvad der er og hvad der er, det er altid noget mærkeligt noget, men det virker, det virker.