Ligningsrådets afgørelse vedr. timebank konceptet.

Timebank konceptet - skattefrie vennetjenester



Her står du: Afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv. > 2010 > 2006
Timebank konceptet - skattefrie vennetjenester
Dokumentets dato

18 aug 2006
Dato for offentliggørelse

22 sep 2006 11:25
SKM-nummer

SKM2006.573.LSR
Myndighed

Landsskatteretten
Sagsnummer

2-5-1800-0084
Dokumenttype

Kendelse
Overordnede emner

Skat
Emneord

Timebank, koncept, skattefrie, vennetjenester
Resumé

Udveksling af arbejdskraft og naturalier i forbindelse med et timebankprojekt kunne ikke karakteriseres som vennetjenester, men medførte indkomstskattepligt for modtagerne.
Reference(r)

Statsskatteloven §§ 4 og 5
Henvisning

Ligningsvejledningen 2006-4: E.A.1.1.
Henvisning

Ligningsvejledningen 2006-4: A.A.1.1.
Yderligere oplysninger - klik her.
Overemner-emner Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Informationssegment Juridisk information

Der klages over Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 11. oktober 2005 i henhold til kapitel 2A: Bindende forhåndsbeskeder m.v. i den dagældende skattestyrelseslov, lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004.

Landsskatterettens afgørelse

Spørgsmålet til Ligningsrådet var:

"Kan en ordning beskrevet som nedennævnte karakteriseres som vennetjeneste og dermed være skattefri for deltagerne?"

Ligningsrådets svar:

"Nej".

Landsskatteretten finder ligeledes, at det stillede spørgsmål skal besvares med "Nej", hvorved Ligningsrådets afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

Det fremgår af sagens oplysninger, at timebank konceptet opstod i USA i midten af 1980'erne, da borgerretsadvokaten Edgar Cahn iværksatte det første projekt under navnet "Time Dollars". Senere bredte ideen sig til England. Der er nu over 250 timebankprojekter i USA og 142 i England samt projekter i Canada, Israel, Italien og Japan.

Ideen bag timebank er: At en person ved at hjælpe andre mennesker kan tjene timer, som personen kan sætte i timebanken som et tilgodehavende. Dette tilgodehavende kan personen senere "hæve" i form af ydelser fra andre deltagere, når personen selv har brug for hjælp.

En timebank er en non profit organisation ofte organiseret som en medlemsforening. Deltagelse er gratis, og typisk deltager der mellem 50-200 i et projekt. En timebank er et redskab til at støtte og koordinere udveksling af hjælp og service på ukommerciel basis mellem beboere i et lokalområde. Endvidere fungerer timebanken som et lokalt informationssystem og netværk.

For at være deltager i timebanken skal personen udfylde en ansøgningsblanket, interviewes og deltage i en introduktion til timebanksystemet. Alle kan deltage i timebanken uanset alder, social status, etnisk oprindelse o.lign. En deltager tjener en time for hver time, deltageren bruger på at hjælpe andre. Alle deltagernes tid har samme værdi. En deltager kan benytte den deponerede tid, når som helst han/ hun ønsker hjælp og assistance fra andre deltagere. Timerne registreres i timebanken, og en administrator holder regnskab med timebanken.

Registrering er et væsentligt princip for, at timebankideen kan få den tiltænkte effekt. Registreringen har følgende formål:

1. Registreringen synliggør, hvilke ressourcer udsatte grupper har og viser samtidig, at disse ressourcer værdsættes af andre.
2. Registreringen sikrer, at timebanken kan fungere som et lokalt informationssystem med oplysninger om hvem, der kan hjælpe med hvad og hvornår.
3. Registreringen sikrer, at systemet har gennemskuelighed overfor både andre deltagere og for relevante myndigheder.

De ydelser der kan udveksles via timebanken, kan være alle mulige ydelser, og de mest typiske er: Hjælp til husligt arbejde, hjælp til at købe ind eller gå ærinder, hjælp til havearbejde, mindre reparationer i hjemmet, børnepasning, besøge eller ringe til ensomme personer, ledsage handicappede personer, dansk undervisning, lektiehjælp, være tolk, hjælp til brug af computer, hjælpe med at skrive breve eller udfylde blanketter til de offentlige myndigheder.

Det fremgår videre af sagens oplysninger, at spørgeren påtænker at etablere en timebank i det vestlige Århus dvs. Urbanområdet omfattende Gellerup, Hasle og Herredsvang. Urbanområdet består af ca. 20.000 mennesker, hvoraf halvdelen er af anden etnisk herkomst end dansk. Ca. 70 % af disse mennesker har ikke tilknytning til arbejdsmarkedet. Området er således præget af stor arbejdsløshed og manglende integration mellem forskellige etniske grupper og mellem etniske grupper og danskere. Timebankens formål er at modvirke nogle af disse problemer ved at udvikle og opretholde et gensidigt støttende lokalt netværk, som fremmer den sociale integration.

Urbanområdets sociale problemer har bevirket, at området har fået støtte fra EU-Kommissionen (URBAN II) for derved at sætte gang i forbedring af livskvaliteten i et byområde med særligt tunge problemer.

Det er hensigten, at timebanken i Urbanområdet skal organiseres som en medlemsforening. Foreningen kan have op til 200 medlemmer, der forventes at udveksle ca. 10.000 timer hjælp til hinanden i lokalsamfundet. Timebanken er bemandet med to fuldtidsansatte en projektkoordinator og en timebankadministrator.

Det fremgår endelig af sagens oplysninger, at Ministeriet for Flygtninge og Indvandrere og Integration havde bevilget timebankprojektet 600.000 kr. betinget af, at Ligningsrådet godkendte projektet.

Ligningsrådets afgørelse

Ligningsrådet har anført, at timebanksprojektets udveksling af arbejdskraft og naturalier er skattepligtige for modtageren, jf. statsskattelovens § 4. Det fremgår således, af statsskattelovens § 4, at alle indtægter (såvel løbende som engangsindtægter) i form af kontanter eller naturalier er skattepligtige, når de er tilgået skatteyderen. Det kræves blot, at indtægten skal være realiseret og have økonomisk værdi.

Ligningsrådet har herefter anført, at det traditionelt er accepteret i praksis, at vennetjenester og hjælpsomhedsydelser og socialt arbejde ikke beskattes. Den nærmere begrundelse er ikke klar men beror formentlig på, at vennetjenester og bistand mellem nærtstående er et normalt led i privatlivet og måske endda en væsentlig forudsætning for, at relationer mellem mennesker kan bestå. Selve afgrænsningen af, hvornår vennetjenester og tilsvarende bistandsydelser er skattepligtige, ligger ikke fast i praksis. De typisk anvendte kriterier til denne afgrænsning er bl.a., at der arbejdes vederlagsfrit, at der ikke erlægges nogen modydelse, at der ikke er tale om gensidig bistand eller krav på værdier samt at der ikke føres regnskab med udvekslingen af ydelserne. I virkelighedens verden er vennetjenester vel egentlig styret af en fælles opfattelse af "at den ene tjeneste er den anden værd", selvom alle er indforstået med, at begrebet ikke rummer noget aktuelt krav.

Det er Ligningsrådets opfattelse, at arten af de ydelser, der leveres gennem timebanken og det faktum, at deltagerne ikke har noget egentligt krav på en bestemt modydelse samt det bagvedliggende sociale formål kunne trække i retning af at karakterisere ordningen som udveksling af skattefrie vennetjenester.

På den anden side skal der føres regnskab med ydelserne, netop fordi en af ideerne bag ordningen er at "opdrage" beboerne til at "den ene tjeneste er den anden værd" qua en økonomiseringsproces. Netop timeregnskabet er en utvetydig markering af "at giver man en time kan man få en time igen". Der sker en prissætning af ydelser (time for time), der gør det nemt at udveksle, og som får deltagerne til at forstå, at der er en sammenhæng mellem at "yde og nyde". Selve økonomiseringen af ydelserne på timebasis skaber implicit et nøjagtigt afmålt krav på modydelse. Dette styrkes af det forhold, at ydelserne som udgangspunkt ikke ligger i et på forhånd naturligt miljø for vennetjenester og hjælpsomhed (familie, vennekreds o.lign.), men systematiseres til at foregå mellem fremmede, der blot har til fælles at bo i det samme område.

Ligningsrådet har henvist til Skatteministeriets rapport af 4. november 2002 om "Vennetjenester/ sort arbejde, eget arbejde, forbrug af egne varer, produkter og ydelser samt personalegoder". Rapporten konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at lovgive på området, fordi det af afgrænsningsmæssige årsager ikke vil skabe større klarhed. Men undervejs i rapporten formulerede arbejdsgruppen forslag til en juridisk bestemmelse som en kodificering af gældende praksis:

"Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke værdien af vennetjenester. Som vennetjenester betragtes sædvanlige ydelser mellem familie, venner og lignende, som skyldes almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement. Vennetjenester skal ydes uden for erhvervslivet og indenfor privatsfæren, og de skal være af uformel og ikke-kommerciel natur. De må ikke bestå i samtidig udveksling af forskellige ydelser inden for de pågældendes erhverv eller i penge og lignende likvide midler. De må ikke udveksles på basis af deltagelse i klubber, foreninger og lignende eller på anden måde, hvor formålet helt eller delvis er at levere ydelser til hinanden."

Det er herefter Ligningsrådets opfattelse, at spørgsmålet, om en ydelse kan betragtes som en vennetjeneste, må afgøres helt konkret fra sag til sag, idet der herved sædvanligvis fokuseres på følgende forhold:

1. Personlige relationer.
2. Fraværet af modydelser.
3. Ydelsernes art.
4. Ydelsernes omfang.

Told- og Skattestyrelsens har fremført følgende bemærkninger til disse 4 punkter. Ligningsrådet har tilsluttet sig styrelsens bemærkninger:

....

"De personlige relationer

Der foreligger - som udgangspunkt - ikke andre personlige relationer mellem deltagerne, end et medlemskab i foreningen. Sådanne relationer mellem en bred kreds af personer er ikke tilstrækkeligt grundlag for at kunne udveksle skattefrie vennetjenester. Vennetjenester ydes normalt på helt uformelt grundlag, alene på baggrund af de (moralske) normer, der gælder for venskaber. Selve behovet for normering af den hjælp, der skal ydes taler imod, at opfatte hjælpen som ydet i kraft af de personlige relationer.

Der vil i forbindelse med foreningens aktiviteter naturligvis kunne opstå personlige relationer mellem deltagerne, men de tjenester, der ydes i kraft af disse relationer, vil følge sine egne regler ("venskabets normer").

Fravær af modydelser

Det anføres, at deltagere i Time-Bank-projektet ikke har et egentligt retskrav på modydelser, og at der nærmest kun er tale om en moralsk forpligtelse.

Uanset om der består et egentligt retskrav på at få hjælp, er det ToldSkats opfattelse, at der under alle omstændigheder foreligger rettigheder og forpligtelser, der rækker videre end det, der følger af moralske rettigheder og forpligtelser.

Hvis formålet alene var gensidig nabohjælp baseret på moralske forpligtelser, ville det ikke være nødvendigt med et timeregnskab. Det ville i så fald være tilstrækkeligt, at det af vedtægterne fremgik, at personer, der modtager hjælp må tilstræbe at yde ligeså mange timers hjælp selv.

Deltagerne i projektet har som udgangspunkt ikke krav på ydelser, hvis de ikke selv leverer til andre. De, der ikke kan yde, kan modtage timer via en "hjælpefond", men en forudsætning herfor er, at andre har doneret til denne. Foreningen kan således ikke ensidigt disponere over de af medlemmerne opsparede timer. Deltagerne bestemmer selv om de vil beholde opsparede timer (og dermed få et vist krav på modydelser) eller om de vil donere dem til hjælpefonden.

Det er efter ToldSkats opfattelse ikke afgørende, om der - ved levering af egen ydelse - opstår et retskrav på en modydelse. Det forhold, at deltagerne optjener timer, uden at det ligger klart, om hvilken ydelse, der modtages til gengæld, kan højst bevirke en udskydelse af beskatningstidspunktet. Det er ikke de ydelser deltagerne afgiver, der er skattepligtige, men de ydelser, de modtager. Som udgangspunkt kan deltagerne ikke modtage ydelser uden selv at have leveret, og de ydelser, der faktisk modsvares vil således være modydelser for de timer modtageren selv har leveret.

Ydelsens art og omfang

Modtagelse og levering af typisk erhvervsmæssige ydelser i større omfang - især inden for yderens erhverv - falder udenfor begrebet vennetjenester. Det er tanken, at professionelle erhvervsydelser ikke kan indgå i systemet, og at man således ikke kan få renoveret sit hus, få udført professionelt VVS- og el-arbejde eller få professionel regnskabsbistand gennem systemet.

De eksempler, der er nævnt om erfaringer med Time-Bank projekter i andre lande (havearbejde, reparationsarbejder, sprogundervisning, ansættelse af personale og zoneterapi) illustrerer de problemer, der vil kunne opstå i afgræsningen heraf, og dermed de misbrugsmuligheder en generelt formuleret skattefritagelse for ordningen vil indebære. Der vedlægges i den forbindelse et notat om den skattemæssige behandling af "Barber-Clubs"/Byttecentraler" i USA, (Bilag 6).

Vennetjenester/sort arbejde

Som anført af den kommunale ligningsmyndighed, har en arbejdsgruppe under Skatteministeriet i november 2002 udarbejdet en rapport om bl.a. vennetjenester og sort arbejde. Rapporten er vedlagt som bilag 7. Arbejdsgruppen konkluderer, at dens forsøg på at opstille en afgrænsning af skattefri vennetjenester ikke har den fornødne objektivitet og klarhed og den kan ikke forhindre misbrug.

Kontrolmæssigt vil det afstedkomme meget store problemer at indføre bestemmelser om skattefrihed for "Time-Banker", idet der uophørligt ville opstå grænsetilfælde ovenfor vennetjenester og sort arbejde.

Det ville være en næsten uoverskuelig opgave at fastlægge i praksis, hvornår der forelå en vennetjeneste af normal kaliber, og hvornår ikke.

Det ville yderligere komplicere situationen, såfremt der forsøgtes indført retlige standarder, hvor skattevæsenet skulle "fastsætte" værdien af den enkelte ydelse i relation til den konkrete person/persongruppe."

Spørgerens påstand og argumenter

Spørgeren har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at svaret ændres til "ja" og har i den forbindelse gjort gældende, at timebankprojektet ikke har nogen skattemæssige konsekvenser for deltagerne, idet der er tale om skattefrie vennetjenester.

Spørgeren har oplyst, at det grundlæggende sigte med timebanksystemet er af social karakter og ikke af økonomisk karakter. Formålet med timebanksystemet er at styrke udsatte lokalsamfund og grupper af mennesker gennem netværksdannelse og at øge adgangen til service og ressourcer for alle i lokalsamfundet.

Det er herefter gjort gældende, at den hjælp og service, der udveksles i timebanksystemet, er almindelig nabohjælpsydelser. Der er primært tale om ydelser, der foregår i hjemmet og på personlig basis. Det er hjælp og service, som familiemedlemmer og venner normalt vil yde hinanden, hvis de boede i lokalområdet. Professionelle erhvervsydelser kan ikke indgå i det timebankssystem, der ønskes etableret i Danmark. Man kan således ikke via timebankssystemet få udført professionelt byggearbejde, få renoveret sit hus, få udført professionelt VVS- og El-arbejde eller få professionel regnskabsbistand. Selvstændige, der er medlem af timebanken, kan ikke bruge deres opsparede timer til at få ydelser i deres virksomhed.

Der er ifølge spørgeren ikke nogen værdistigning i timebankssystemet, idet alle deltageres tid har samme værdi. Værdien af den service og hjælp, der udveksles, er udelukkende baseret på det antal timer af service, der ydes uden hensyn til hvilken form for service eller hjælp, der er tale om. Timebanken opkræver ikke medlemskontingent eller gebyr for at deltage i systemet.

Der er ikke nogen juridisk sikkerhed for, at deltagerne kan modtage hjælp og service for de timer, de selv har ydet service. Der er alene en moralsk forpligtelse. Der skabes således ikke kontraktmæssige rettigheder eller forpligtelser mellem deltagerne i forbindelse med udvekslingen af ydelser. Deltagerne kan ikke konvertere eller sælge de opsparede timer med den undtagelse, at deltagerne kan donere timer til deres familie og venner.

Timebanksystemet sætter endvidere ingen grænser for, hvornår en deltager skal modtage service. Der kan derfor være et interval på flere år fra en deltager har ydet service og hjælp, til deltageren selv første gang modtager hjælp og service. Der er i denne forbindelse henvist til en optegnelse fra en amerikansk timebank, der viser, at der er stor forskel på deltagernes konti i timebanken mht. det antal timer, der ydes, og det antal timer der modtages.

Spørgeren har under kontorforhandlingen anført, at lovgiver bør give Skatteministeren en bemyndigelsesparagraf til at igangsætte timebankprojektet med de af spørgeren stillede forudsætninger.

Spørgeren har ligeledes under kontorforhandlingen fortalt om tilsvarende ordninger i USA og England, der er skattefrie og har stor succes. Ud fra disse erfaringer vil projektet i Danmark i løbet af det første års tid formentlig omfatte ca. 50 personer og i løbet af de første 2 år omfatte ca. 100 personer. Det er spørgerens skøn, at en deltager i gennemsnit vil udveksle 2-4 timer om måneden. Der vil således ikke være tale om et egentlig arbejde på deltid eller på fuld tid.

Endelig er følgende bemærkninger fremført:

* Der er tale om ydelser, som ikke kan afsættes på det danske marked, idet omhandlede personer ikke kan få job. Derfor har ydelserne reelt ingen værdi.
* Timebankprojektet vil have stor samfundsmæssig værdi. Der er tale om personer, som adskillige gange har fået afslag på job, og som via projektet vil komme i gang igen og bidrage til den sociale økonomi. Deltageren vil via projektet forstå, at hans/ hendes arbejde har en værdi.
* En bagatelgrænse for beskatning må medføre, at de omhandlede ydelser er skattefrie. Der er henvist til, at et firma kan give hver medarbejder en julegave på op til 500 kr. skattefrit.
* Det er mærkeligt, at Ligningsrådet hævder, at deltagerne ikke kan være venner, bare fordi de bor i lokalområdet. Det er som om, Ligningsrådet forudsætter, at vennetjenester kun kan ske indenfor familien.
* Man vil gennemføre ordningen, selvom deltagerne bliver beskattet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at alle indkomster som hovedregel er skattepligtige. Skattepligten efter statsskattelovens § 4 omfatter således alle erhvervelser med økonomisk værdi, uanset om der modtages penge eller naturalier. Undtagelser til skattepligten efter statsskattelovens § 4 fremgår af statsskattelovens § 5 og af særlovgivningen, herunder en række bestemmelser i ligningsloven. Herudover følger det af praksis, at vennetjenester ikke omfattes af skattepligten og derfor er skattefrie for modtageren.

I Skatteministeriets rapport af 4. november 2002 om "Vennetjenester/ sort arbejde, eget forbrug, forbrug af egne varer, produkter og ydelser samt personalegoder" fremgår følgende om vennetjenester:

"Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke værdien af vennetjenester. Som vennetjenester betragtes sædvanlige ydelser mellem familie, venner og lignende, som skyldes almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement. Vennetjenester skal ydes uden for erhvervslivet og indenfor privatsfæren, og de skal være af uformel og ikke-kommerciel natur. De må ikke bestå i samtidig udveksling af forskellige ydelser inden for de pågældendes erhverv eller i penge og lignende likvide midler. De må ikke udveksles på basis af deltagelse i klubber, foreninger og lignende eller på anden måde, hvor formålet helt eller delvis er at levere ydelser til hinanden."

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at ydelserne i omhandlede timebank ikke kan karakteriseres som skattefrie vennetjenester, idet der føres systematisk regnskab med deltagernes ydelser, hvorved der sker en prisfastsættelse af hver ydelse i forholdet 1 time for 1 time. Regnskabet med ydelserne skaber et nøjagtigt afmålt krav på modydelser. Hertil kommer, at deltagerne ikke yder hjælp i kraft af personlige relationer (venskab eller familie), men i kraft af deres medlemskab af timebankforeningen. Der henvises endvidere til Ligningsrådets afgørelse og bemærkninger, som retten i det hele kan tilslutte sig.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at modtagelse af ydelser via timebanken er skattepligtig indkomst for modtageren, jf. statsskattelovens § 4. Retten stadfæster derfor Ligningsrådets afgørelse, hvorefter det stillede spørgsmål er besvaret med "nej".