Digt af bonnen der måske er skrevet forkert af.

Uden hjemmet, hvad er vi så,
flintrende begær, der forsvinder i kroppens dunkle rum, hidsige bevæ-
gelser bag øjnene. Streger af negle og lagnernes folder,
uden begæret, hvad er vi så,
fint forgrede programmer, den skabende kærligheds centre,
arbejdsmennesker, et nemt beskriveligt stykke arkitektur.
Alle disse dele, som samles i et hjem : hjemmet er rammen
for kærligheden. Hjemmet er det rum,
som du ikek blot skaber for familliens skyld, hjemmet er den skal,
som er endnu en del af dit jeg. Det er det sted hvor kærligheden
er sat til at vogte, og hjernen bog i et skab.
Kærligheden har huse på samvittigheden. Den bygger glade hjem
og huse til sine guder af frygt for, at vi skal miste hinanden.
Kærligheden skyder op mellem mennesker, resultatet er huse,
som vi må ofre til og til stadighed må udvikle sammen.

Begæret bygger mange sære kontruktioner,
begæret bygger flygtigere konstruktioner end husenes.
Begæret er sprækkerne i isen og tasterne på telefonen.
Det er flygtig arkitektur.