NABOKOV

Ja jeg har kun læst Lolita, eller havde... for nu er jeg kommet igang med Nabokov. Det startede med Look at the Harle1quins og det startede med det her citat. An extraordinary grandaunt, Baroness Bredow, born Tolstoy, amply replaced closer blood. As a child of seven og eight, already harboring the secrets of a confirmed madman, I seemed even to her (who also was far from normal) undully sulky and indolent; actually, of course, I kept daydreaming in a most outrageous fashion.
'Stop moping!' she would cry: ' Look at the Harlequins!'
'What harlequins? Where?'
'Oh, everywhere. All around you. Trees are harlequins, words are harlequins. So are situations and sums. Put two things together - jokes, images - and you get a tripple harlequin. Come on! Play! Invent the world! Invent reality!'.
I did. By jove, I did. 'Look at the harlequins', s. 13.
Bogen i sig selv er ikke meget værd, ikke meget værd i forhold til hvad Nabokov virkelig kan. Jeg har en hvis fornemmelse af at han leger med sit eget rygte, eller det er sgu ikke en fornemmelse, men jeg har en fornemmelse af at han leger med mere end jeg kan se, for jeg kender ikke hans rygte særlig godt. Uanset hvad er det lidt for selvsmagende til min smag, hvis man må sige sådan noget. Det skal siges, at selve skriften, stilen, hvad fanden man end kalder det, stadig er en fornøjelse, at bogen er læseværdig, at jeg faktisk slugte den.

Men derudover er han ganske enkelt for vild... der er ikke meget andet at sige, han har på sin helt egen måde det hele. Og så skriver han på indekskort og der kan jeg følge ham. Det skal være i hånden, en computer hvor man ikke kan finde det fysisk det holder ikke rigtig for mig. Det er klart, at Nabokov går lige ind i min kilde. Han har som sagt det hele. En nørdet hobby, som, viser det sig, slet ikke er en hobby. Niks han ved noget som sine sommerfugle og er 'Videnskabsmand', som alle de glade litterære mennesker er så glade for at påpege og man må grine ha ha ha ha. For de er så fucking dumme... det lyser ud af dem at de her siger... ja ja, vi har skam en, en der virkelig ved noget... og i samme øjeblik afslører de sig selv, at de virkelig ikke har et fucking clue... for hvad er det dog virkelig at vide noget. Han har et Clue, Nabokov, Han formår sgu noget med den viden. Han har en på en gang nær og distanceret stil. Han har humor i lange baner. Han er skarp og der er ingen slinger i valsen... han fucker dig i røven og det kan stadig og samtidigt betyde ganske meget andet, men han gør det. Det er virkelighed. Ligesom hans diskusioner af denne verdens ontologiske status... han benægter vist nok eksistensen af mulige verdner, dvs. forestillingen om, at der en uendelighed af mulige verdner, hvor alle de andre muligheder vi kunne have valgt udspiller sig med lige så høj grad af ontologisk eksistens som denne - vores verden. Det bliver man jo på sin hvis meget glad for, at han gør.








http://htmlgiant.com/word-spaces/classic-word-spaces-5-vladimir-nabokov/